Kan man sammenligne en webside med et hus?

Ja – det gør det faktisk letter at forstå og gennemskue

I de, efterhånden mange år, jeg har arbejdet med grafiske design og kommunikation, er jeg stødt på en del web-eksperter, som har haft svært ved at forklare et webside-projekt på en måde, så deres kunder har fået fuld forståelse for, hvad et sådan projekt indeholder og kræver af alle parter.

Jeg har ofte sammenlign et et webside-projekt med et bygge-projekt, og det har skabt forståelse og overblik.

Hvilke hus vil du have?

Skal det være et stort hus, et lille hus, et hus med værksted eller et hus med butikslokaler?

Man kan stort set stille de samme spørgsmål omkring en webside – og det er lige så relevante spørgsmål, som ved et bygge-projekt. Det nytter jo ikke at bygge et lille 1-plans hus, hvis man har brug for en fabriksbygning. Selvfølgelig kan man ”udbygge”, men det er næsten lige så tidskrævende som ved et bygge projekt. Derfor er det vigtigt, at man har gjort sig nogen tanker om, hvad man skal bruge ”huset” til, og hvad man evt. har af fremtidsdrømme for ”huset”.

Lige som man ikke kan forvente at få en stor 3-plans villa med garage, hvis man har fået pris på et mindre 1-plans hus med carport.

Derfor bruger jeg altid det første ”byggemøde” til at danne mig et overblik over min kundes behov, ønsker og forventninger til fremtiden, inden jeg kan lave en plan og et seriøst budget.

Hvor skal huset ligge?

Har vi en egnet byggegrund, som kan rumme huset og er grunden modnet?

En webside skal også have en ”grund”. Inden man kan begynde et webside-projekt, skal man have et webhotel, med webserver og database, som understøtter den webside man ønsker. Derfor er det vigtigt, at vi har en klar oversigt over websidens størrelse, omfang og det system den skal bygges i, inden man køber webhotel med en webserver og opretter database.

Her bruger jeg en samarbejdspartner – lige som en arkitekt på et bygge-projekt, benytter sig af forskellige håndværkere og byggesagkyndige.

Er et godt fundament altafgørende?

Også når det nu ligger under jorden og faktisk er usynligt, når selve huset er færdigt.

Lige som man støber fundament og er meget præcis i arbejdet med et fundament til et hus, så har en webside også et ”fundament”. Det er det system man vælger bygge websiden i. For de fleste af de websider jeg har ”bygget”, er systemet WordPress.
Så kan det være nødvendigt at bygge forskellige koder ind i systemet, alt afhængig af, hvilke funktioner websiden skal indeholde.

Hvordan er husets arkitektur og visuelle fremtoning?

Sådan fremstår husets facade og de forskellige rums indretning.

Den del af webside projektet, er frontend- og brugerflade design. Det er hvordan websiden grafisk ser ud og sådan brugeren navigere i den. Det er her at det grafiske design og forståelse af brugeradfærd kommer i fokus. Men faktisk er det ”kun” toppen af isbjerget. Men det er også den vigtige del af projektet, set ud fra et kommunikations synspunkt. Det er også derfor, at man f.eks. ikke ”bare” kan lave et sprogskift på en webside, ved bare at sætte et lille engelsk flag på. Det lille flag er jo bare den visuelle kommunikation af sprogskiftet – under det flag, ligger et stort back end arbejde – altså det grundlæggende arbejde der ikke er direkte synlig for brugeren. (Og jo, jeg har faktisk mødt folk, der troede at et sprogskift ”bare” var at sætte en engelsk flag på websiden)

Hvordan bliver huset bliver til et hjem?

Lige som når man køber et færdigt hus, skal man jo selv flytte ind med alt sit indbo og indrette sig.

Mange har svært ved at forstå, at websiden er færdig, når der ikke er billeder, tekst og andet indhold. Men det er lige som når man køber et hus – det er jo også tomt, når man overtager det.

Derfor er det meget vigtigt i det indledende møde, at aftale, hvordan ”huset” (websiden) skal afleveres.

Normalt skal man selv sørge for at ”flytte ind” med alt sit indhold. Men man kan også aftale at får siden med indhold. Det er ofte sådan jeg aflevere en webside – men her er det vigtigt, at lave en klar aftale om, hvordan dette indhold produceres.

Vi taler jo om alle billeder, film, grafik osv., som skal produceres i rigtig format og opløsning. Og al tekst, som skal forfattes på den rigtige måde og i de rette sprog (hvis man skal have sprogskift med).

Så i den her fase er jeg ofte både ”indretningsarkitekt” og ”flyttemand”. Men mine kunder skal være med til at ”pakke” og ”pakke ud” og de skal være med til at vælge vægfarver og møbler.

Så er det vigtigt at aftale, hvornår ”huset” er færdigt. Hvis jeg har aftale en færdig aflevering med mine kunder – og de så efter noget tid gerne vil have nogen andre ”malerier op og hænge” så kan jeg godt hjælpe med det, men det er ud over færdiggørelsen af huset.

Er huset sikret mod indbrud og hærværk?

Selvfølgelig aflever jeg huset med døre, der kan låses.

Lige som en hus-bygge projekt, er det ikke en normal del af byggeprojektet, at installere forskellige alarmer og overvågningssystemer eller vagtordninger, med mindre dette er aftalt. Og selv om vi har sat de mest avancerede alarmer op, er det aldrig 100% sikker – sådan er det jo også med huse. Vil tyven ind og han er dygtig – kommer han ind.

Og som det gælder bygninger med alarm og overvågning, så kræver det en stadig vedligeholdelse og udskiftning af koder og andet, som skal gøre det svært for tyven at komme ind.

Hvordan finder gæsterne vej til det nye hus?

En ting er adressen – en anden ting er at fortælle gæsterne hvor huset ligger og sende ”invitationer” ud.

Dette arbejde hedder SEO, og har i princippet ikke noget med selve webside designet at gøre. Det har dog en del med produktion af indhold (særlig tekster) at gøre. SEO er et ongoing arbejde, som løbende skal vedligeholdes og ændres, så det passer til Googles algoritmer.

Så har det også lidt med det grundlæggende arbejde at gøre – f.eks. hvis den nye webside, skal afløse en gammel webside. Så er en del af arbejdet at ”rydde op” efter den gamle webside – lidt lige som at fjerne gamle murbrokker fra en byggegrund, før man kan bygge nyt. Hvis en gammel webside efterlader en del ”døde links” skal disse fjernes, ellers risikere man at Google ikke indeksere den nye side.

SEO er faktisk en meget omfattende disciplin, som bør aftales særskilt.

Hvem fjerner ukrudt i haven og fikser slitage på huset?

Alle ved, at et hus skal man løbende vedligeholde – både udvendigt og indvendigt. Sådan er det også med websider.

Igen er det vigtigt at forstå at dette arbejde ikke er en del af selve webside designet og opbygningen – lige som man jo heller ikke ringer og klager til byggefirmaet, når der kommer ukrudt i haven, eller vinduerne bliver beskidte.

Og lige som ved et hus, er det vigtigt at det fremstår pænt og velholdt, hvis man vil have gæster. Lige som et slidt og ikke-vedligeholdt hus, indbyder ubudne gæster og nærmest opfordre til hærværk, så indbyder en ikke vedligeholdt webside også til ”indbrud” og ”hærværk”.

Derfor er det vigtigt at opdatere sidens forskellige systemer og plug-in, løbende. Men også for at tiltrække de ”rigtige” gæster, skal man løbende ”gøre rent” og skifte gammelt ”indbo” ud med nyt.

Dette arbejde er også vigtigt at få lavet aftaler om – enten i form af en vedligeholdelse aftale, eller et kursus i, hvordan man selv vedligeholder.

Se mere om, hvad jeg kan tilbyde dig