FISKEN
Skagen Fiskerestaurant

Sprog: Dansk
ISBN: 9788740002836
Størrelse: 265 x 290 mm
Sider: 234 sider
Bog binding: Hardcover, halvbind

Denne kogebog er et portræt af Skagen Fiskerestaurant og en hyldest til Skagen. Det er fortællingen om de lokale råvarer og de gode retter, og samtidig får man historierne om mange af de sjove og interessante mennesker, som på forunderlig vis er en del af Skagen Fiskerestaurant.

Skagen Fiskerestaurant, i daglig tale ’Fisken’, ligger smukt placeret i Bindesbølls gamle, røde pakhuse på havnen i Skagen. Restauranten har gennem mange år trukket fulde huse pga. sin fantastiske mad, de gode smagsoplevelser og den helt særlige atmosfære, der hersker på den velkendte havn. Restaurantens store popularitet skyldes ikke mindst respekten for de gode fiskeretter – lige fra stegt rødspætte til super sofistikeret ’rødtunge på løgpuré med trøffel’ – samt stedets ubønhørlige jagt på den største smag og den bedste kvalitet.

FISKEN er mere end en moderne og meget anvendelig fiskekogebog. Den giver ud over ca. 60 delikate, spændende og lettilgængelige opskrifter med fiskeretter til hverdag, gæstemad eller fest, også et kærkomment minde om en dejlig ferie, hvor man tydeligt fornemmer stemningen på havnen.

Opskrifter Jesper Winter. Tekster Jurgen Bender
Tilrettelæggelse og grafisk design Jurgen Bender. Foto af Lykke Rump